31. januar – 1. februar 2015

Denne weekend har jeg haft fri. Den er derfor gået med at få nogle af de løse ender i byggeriet på plads. Der er tænkt mange tanker og taget mange forskellige beslutninger:

Badeværelse: John og jeg har indrettet badeværelset i 3D. Vi har forsøgt at placere de funktioner som skal være der på den bedst mulige måde. Håndvasken var en udfordring. Vi ønskede skuffer under håndvasken. Men dem måtte vi flytte over som underskabe i vores højskabe.

En anden udfordring var, at vi ønsker berøringsfrit armatur. Det kan ikke lade sig gøre med de traditionelle armaturer til håndvaske, da vi har besluttet os for en vask som er 120 mm. høj. Derfor ønsker vi et vægarmatur. Men da hanen så ikke kan nå ud til midten af vasken, har vi måtte finde en mulighed for at få lavet en box som kan “forlænge” vandhanen.

Vi ønskede også at vores fliser på den store væg, skulle “gå igen” på et af de andre områder. Der valgte vi at de skulle gå igen bag toilettet. Vi fik disse og mange andre spørgsmål afklaret og har nu fået beregnet materialeforbruget i badeværelset.

Badeværelse - indretning Badeværelse - indretningen

John er i gang med mange af de småjusteringer som blev besluttet på sidste byggemøde. Ligeledes har John udarbejdet en tegning i 3D over ventilationssystemet, men skal have tegnet det ned til 2D.

Vi skal i aften have skrevet en mail til Runøe og Teil, som er tovholdere på råhusprojektet. De skal have info omkring ændringerne samt mange andre fokuspunkter.

En tur på Dyrskuepladsen med Fifi (vores golden retriever) blev det dog også til, i det fine solskin. Vi er nødt til at kunne abstrahere lidt fra arbejdet ind i mellem.

30. januar 2015

IMG 2015-01-30 13.15.10På vej hjem fra arbejdet, tog jeg lige forbi pladsen og fik en snak med kloakfolkene. De sagde, at på mandag ville de yderste samlebrønd på matriklen blive anlagt, og hvis tiden tillader det, vil udgravningen blive fyldt op samme dag. Det vil jo være meget rart for tømrerne, at de kan tilgå byggepladsen med deres matereriel, uden at ryge i hullet 😮

På selve pladsen, kunne jeg se at jorden virkede mere tør end i går, men dog stadig smattet ved adgangsvejene. Meteorlogerne har for de næste dage lovet frost. Lad os håbe, at jorden er fuldt “gåbar”, i næste uge.

IMG 2015-01-30 13.23.04

Jeg kunne på pladsen dog konstatere at følgende mangler at blive gjort: Tagnedløb og tagbrønd ved nordgavl mangler. Der er ikke nedstøbt gevindstænger i punktfundamentet (kan dog udbores og indlimes senere). Rørføring for koldt vand til værkstedsarmatur og køkkenarmatur er ikke nedlagt under nederste isolering (skal derfor nedlægges mellem de to lag gulvisolering sammen med varmerør og varmt vandsrør).

27. januar 2015

I dag var jeg på byggepladsen. Det var en underlig oplevelse. På en grund som hver gang jeg har været derovre og hvor der har været fuld aktivitet på, var der lige netop i dag HELT STILLE.

Det skyldes at al jordarbejdet er færdigt, og at vi nu venter på at tømrer- og konstruktørfirmaet Runøe og Teil, går i gang med deres entreprise. Vi skal i næste uge holde afleveringsforretning på den entreprise der har været i gang.

Vi skal nok også have en snak med Runøe og Teil, inden så længe. De skal have indrettet byggepladsen mm.

Men helt fantastisk 😉 Der er kommet byggestrøm på grunden. Så det er bare helt vildt skønt.

Men hold op, hvor er der meget mudder 😉 Heldigvis er jorden normalt fin og veldrænet. Men med alle de tunge lastbiler der har kørt, er der ikke noget at sige til det.

DSCN2426 DSCN2423 DSCN2422 DSCN2403 DSCN2411 DSCN2412

26. januar 2015

I dag var vi på byggepladsen. Det havde regnet kraftigt, og det ser ud til at fortsætte resten af dagen med finregn.

Der var god aktivitet og de folk der arbejdede over og under jorden, havde travlt med at færdiggøre det sidste arbejde. De var i gang med at grave kloak og færdiggøre fundamentet.

Der var blevet lovet byggestrøm til pladsen i dag. Men da jeg var derhenne ved 10 tiden, var der endnu ikke blevet lagt byggestrøm. Det må være lige “på trapperne”

Men op af den kolde jord, er der dukket en lille erantis op 🙂 – Det ligner at foråret er på vej 🙂

DSCN2391 DSCN2393 DSCN2394 DSCN2386

23. januar 2015

I dag vi vi igen henne og kigge på grunden. Det var et virvar af mennesker som arbejdede med deres opgaver. Hvor var det skønt at se den energi de lægger for dagen – Inden vi får tænkt os om, er det pludselig os som kommer i samme situation 🙂

DSCN2366

Der var blevet støbt fundament, der blev gravet forsyningsledninger ind i huset. Andre steder blev der bygget skillevægsfundamenter op. Det var meget fin mørtel som mureren brugte til de elementer der skulle bygges skillevægge op af. Mureren fortalte at det var det samme materiale, som man klæber fliser fast med.

Der blev målt og trukket snore. Alle var så pertentlige med deres arbejde og dejlige at tale med. Det er skønt.

Der var blevet udlagt 1 lag polystyren i det rum der bliver til vores badeværelse. Senere vil der blive lagt rør og derefter endnu et lag polystyren.

DSCN2351

Væk fra byggerodet, står der i hjørnet det signal, som fortæller at det er på vej til forår. Nemlig vintergækker 🙂

DSCN2377

 

21.01.2015

Byggemøde

I dag holdt vi byggemøde. Det var sammen med kloakmesteren og vores tømrere. Vores indkørsel er efterhånden noget sumpet. Vi håber på et par dages frost. I øjeblikket er der 3 kloakfolk på, og der bliver muligvis en ekstra i morgen.

Der var nogle præciseringer på tegningerne som blev gennemgået. Der blev talt om løsninger som John ikke havde set. Det var rigtig fint, at både kloakmester og Runøe og Teil, øste ud af deres erfaringer. Så nu kommer John lidt på nye opgaver med at tilrette tegningerne 😉 – Hold op, hvor er det skønt, at alle giver deres input og udfordrer os på den måde 🙂

Vi fik også talt med tømrerne om, at vi ønsker en (terrasse) dør fra badeværelset og udenfor, i stedet for et vindue. Det skal vi sørge for at få Svendborg Vinduer ændret i ordren. Det kan sagtens nås, for de er endnu ikke sat i produktion. Da soklerne under vinduerne er ens med dem under dørene, giver det ikke anledning til problemer.

John blev spurgt om han eller de andre skulle planlægge hvor de mange målere og andet teknisk udstyr som skal være i teknikrummet skal placeres. John fik fortalt at det ville han rigtig gerne. Det er hans “hjertebarn” da han selv underviser i tekniske installationer. Så han skal i gang med at lave en disponering af føringsveje i teknikskabet.

Allerede fra 2. februar, er det meningen at Runøe og Teil, skal starte deres tømrerarbejde på huset. De har planer om at starte med 3 mænd og måske en 4. mand i form af Mikkel eller Martin. Det er planen at det bliver 2 svende og en lærling.

John skal have talt med VVS´seren for at fortælle, at han ønsker gulvvarmen i badeværelset anlagt på en lidt anden måde end normalt. Ændringen er med til at give en bedre udnyttelse af varmefordelingen.

John er næsten færdig med ventilationssystemet. Han har fået talt med Runøe og Teil om, hvordan det kan passe ind i deres planer, mht. hvornår John kan komme til at montere. Det skyldes at det er vigtigt at rørene kommer til at ligge i isoleringen, og da der ikke må opstå kuldebroer, er det vigtigt at der bliver lagt lidt mere isolering på.

Vi fik talt om et et tilbud om ekstra store Veluxvinduer og en forbedret radonspærre. Da der er evidens for at radon er skyld i mange lungekræfttilfælde og vores hus bliver meget tæt, har vi valgt at betale ca. 23.000 ekstra for levering og montering af radonspærren, udover den udregnede pris for en standard radonspærre.

Der udover talte vi omkring tilbudet om ekstra store Velux vinduer.

På byggepladsen er godt gang i arbejdet. De er ved at færdiggøre den indvendige kloakering og skillevægsfundamenterne med tilhørende sokler.

 

17. januar 2015

John udarbejdede ”en grund” til vores modelhus som han har bygget i målforholdet 1:50. For nu tænker vi at vi på den måde, bedre kan visualisere hvordan haven skal indrettes.

Vi har følgende krav til haven:

*  Der skal være plads til vikingebad

*  Fifi og den nye hundehvalp, skal have et græsareal de kan tisse på

*  Haven skal være så let at holde som muligt

*  Der skal være nogle gode terrasser, med vedligeholdelsesfri belægning

*  Der skal være en lille tørreplads til store stykker tøj

*  Vi vil have så mange planter som muligt, som IKKE løvfælder

*  Vi skal have mulighed for at sætte hegn op om haven, så vores hunde ikke løber væk.

*  Der skal være plads til vores campingvogn på grunden.

Tja – bum – bum. Det er mange ønsker til en meget lille grund 🙂

16. januar 2015

Så blev kablerne lagt i jorden. Foreløbig er der lagt 2 x 50 mm. tomrør, antennekabel og el kabel. Vejen op til grunden er også blevet rimelig fedtet. Det var et fint stykke arbejde at se, efterhånden som gravemaskinen rettede af og dækkede til.

DSCN2258 DSCN2262 DSCN2267 DSCN2273 DSCN2278 DSCN2289

Fredag fik vi også købt ind til gulvene de gulve i huset, som vi vil bruge laminat på. Det var oprindelig meningen at vi ville lægge linoleum på gulvene. Men da vi har i tankerne at købe en lille hundehvalp som selskab til vores Golden Retriever Fifi og den måske løber rundt og ”kratter” gulvene op, vil vi derfor købe det billigste laminatgulv og vente et par år med et linoliumgulv. At vi også vil vente, skyldes også at vi ønsker at få et gulv med lidt mønster i. Nu får vi mulighed for at gå og kigge lidt på, hvordan det kan kombineres, når vi først er flyttet ind.

15. januar 2015

Torsdag var det regnvejr som sædvanlig. Men der blev alligevel arbejdet godt igennem på grunden.

Der blev lagt fundablokke oven på betonen. Der er lagt godt med armeringsstænger i fundamentet. Der ligger 2 i bunden og 2 stk. i toppen. Så det skal nok holde.

DSCN2245 DSCN2249

John fik hentet antennekablerne. Hele vejen fra Risingområdet og til Bolbro, gik John med 90 meters tykt antennekabel og en cykel, i silende regnvejr. Det blev til nogle kilometer og et efterfølgende varmt bad.

I dag var det også den dag, hvor vi modtog den reviderede tidsplan fra Runøe og Teil. Dét var godt nok en overraskelse. Vi havde fortalt at det er meget nødvendigt at John har mulighed for at bygge indendørs fra 1. april, for at kunne udnytte sin påskeferie i huset. Det ville de arbejde hen på, kunne lade sig gøre. Derfor stod der indføjet i vores aftalegrundlag, at de var færdige med det hele i starten af juni, da de godt kan arbejde med beklædninger mm. selvom John arbejder inde i huset.

Den store overraskelse bestod i, at de havde sat så mange medarbejdere på sagen, at de nu havde til hensigt at være færdige allerede d. 16. april (for i øvrigt på vores 28 års bryllupsdag). Det var helt fantastisk. Det havde ikke været nødvendigt at fremrykke afleveringstidspunktet, da vi havde aftalt at overdragelsen skulle finde sted i starten af juni. Så det var flot.

14. januar 2015

Da vi kom på byggepladsen, kunne vi godt se at der var meget mudder. Vi kunne se at håndværkerne var i fuld gang med at opmure sokkel som består af fundablokke. Håndværkerne har fortalt at de er ”god med, hvad tidsplanen angår”. Hvis alt går som de håber, er de færdige med deres arbejde i midten af næste uge.

DSCN2228 DSCN2230 DSCN2239 DSCN2242

Mureren ringede for at forhøre sig, om de må klippe armeringen over, ved dørene, da blokkene dér er massive.

Jeg kontaktede antennefirmaet for at fortælle om vores situation med de manglende 10 meter ledning. Vi aftalte at vi kom og hentede et kabel på 90 meter. SÅ skulle det da være nok 😉

Senere ville John hente kablet efter arbejde. Så han cyklede til foreningen igen med 75 meter kraftigt antennekabel over skulderen. Det gik ok. Værre var det da han havde hentet de 90 meter. Han gik hele vejen hjem fra i 9 km. Gående med en cykel og 90 meter antennekabel over skulderen. I et p……. regnvejr. Et varmt bad bagefter gjorde underværker 😉

13. januar 2015

Vi kom på pladsen da kl. var ca. 9:30. – Hold da op, hvor der var gang i arbejdet. De sidste finjusteringer af tegningerne til kloak/fundament blev foretaget. Det var f.eks. præcisering af at vores omfangsdræn bliver droppet, da vi efter afrømningen kunne se, at grunden er veldrænet. Der ligger ikke nogle pytter på grunden, selvom det har regnet utroligt meget i de seneste uger.

Der var forskellige justeringer af ændringer af placering af målere.

En medarbejder havde siden kl. 4:30 til morges været i gang med at grave render til fundamenter. Det skyldes at det eneste tidspunkt de kunne få leveret beton til, var kl. 11, så de skulle i gang meget tidligt for at kunne nå det.

10:45 kom betonblanderen. Det var en ordentlig ”moppedreng” der skulle ind af den meget smalle indkørsel vi har til grunden. Men det gik lige. Til gengæld blev der på pladsen travlhed med at køre ud med beton fra betonblanderen. Det skyldes at vores grund er så lille, at den ikke kan vende på grunden.

Så kom betonblanderen med al betonen.
Så kom betonblanderen med al betonen.

Der blev i dag aftalt at der bliver anlagt en separat spuleføring fra samlebrønden til køkkenvasken.

Elektrikeren kom på pladsen. Vi talte med ham om, hvor indføringen af strøm skulle placeres i fundamentet. Vi blev også spurgt om vi ønsker en hvid eller lysegråt elskab. Så der er mange ting vi skal tage stilling til. Derfor er vi superglade for at det alle sammen er så entusiastiske og faglig dygtige.

Tirsdag var dog også den dag, hvor vi glade og fro, sendte en mail ud, hvor vi fortalte at vi ville hente antennekabel. Vi havde regnet lidt ekstra (troede vi) og aftalte med Glentevejen, at vi ville hente 75 meter antennekabel. Da vi glade tog fra antennefirmaet, ringede elektrikeren og spurgte om ”vi havde hentet kablet”. Dér anede vi uråd. Og med god grund…. Han havde lige været på grunden, og fortalte os, at de skulle bruge 85 meter. Øv – heldigvis var det vores egen skyld.

Da vi talte med Dennis som har kloakfirmaet, fortalte han at en af medarbejderne var på vej ud at hente nogle fundablokke i deres egen bil, da de er blevet så meget foran, at de står og mangler materiale. De får nemlig først de andre fundablokke i morgen.

Ved 16:30 tiden skulle vores søn Valdemar og vi over på grunden og fotografere. Vi blev meget overraskede over, at der var så mange folk på byggepladsen. Der blev godt nok arbejdet godt igennem 😉

Valdemar og jeg var ovre for at kigge. Vi troede at arbejderne var taget hjem. Men de arbejdede endnu :-)
Valdemar og jeg var ovre for at kigge. Vi troede at arbejderne var taget hjem. Men de arbejdede endnu 🙂

Der var kommet beton til alle rand- og stribefundamenterne. Det betød at der skulle arbejdes igennem, da alle de galvaniserede gevindstænker der skal forankre huset til fundamenterne, skal anbringes før betonen størkner og hærder.

DSCN2183 DSCN2192 DSCN2196 DSCN2208 DSCN2214 DSCN2211

10. januar 2015

I dag har vi været på Energi fyn for at tale med dem om, hvilke tomrør de har behov for i forbindelse med en mulig fremtidig lægning af fiber til byggegrunden. Det var et overraskende lille diameter på ¾ cm. (ikke engang i tommer). Vi fandt ud af, at såfremt behovet for fiber opstår og bliver muligt, kan det lægges i de 2 x 50 mm. tomrør som elektrikeren lægger.

Vi hentede nogle udsparingsrør til fjernvarmen hos Fjernvarme fyn. Udsparingsrørene til el, kommer elektrikeren selv med.

Efterfølgende tog vi hen til Glentevejens Antenneforening for at blive tilmeldt. De er utrolig gode til at orientere om, hvordan vi griber sagen an. De sørgede for at klippe antennekabel af til os. De studsede noget, da vi fortalte at vi skulle bruge 75 meter. Men vi fik det uden problemer. Lige da vi tog afsted derfra, kontaktede elektrikeren os, og fortalte at vi skulle bede om 85 meter for at der var nok – hmmm, der havde vi vist lige været hurtige nok. Det var ikke elektriken som havde nogen andel i det. Men til gengæld var han så rar, at da han hørte at vi var på vej hen til byggepladsen, ville han køre tilbage og vi kunne snakke om hvordan problemet kunne løses.

På byggepladsen, var landmåleren begyndt at lave fundamentsafsætning med galjer. Mange andre arbejdede også på byggegrunden. Der var nogle som fordelte den sidste på sandpuden.

DSCN2082 DSCN2085 DSCN2102 DSCN2124 DSCN2138 DSCN2143

9. januar 2015

Øv et massivt og voldsomt regnvejr og stormen ”Dagmar” er på vej. Det er også rigtig mørkt i vejret. Men vi vil senere hen og kigge på grunden. John er i gang med at rette på nogle af vores hustegninger.

Jeg har lige haft kontakt med Glentevejens antennelaug. Vi skal på mandag hen på kontoret og tilmelde os, samt hente kabler. Vi ser ikke ret meget TV, men vi bruger meget Internet. Det kan godt betale sig for os, at have den lille TV pakke på Glentevejen samt deres Internet.

Vi skal senere i dag hen og se på nogle udendørs lamper. Både til dem omkring huset, men også til dem der skal være i indkørslen, da elektrikeren fortalte at han gerne ville have at vi fandt ud af hvilke lamper der skulle være. Men det skyldes at der skal lægges kabler klar i god tid.

Fredagen brugte vi også på, at få kigget på, hvilke Velux vinduer med tilbehør det skulle være.

Men selvom vi havde travlt med det andet, stod arbejdet på byggepladsen ikke stille:

DSCN2051 DSCN2053 DSCN2055

8. januar 2015

Vi er på grunden og kan se, at det er den skønneste veldrænede jord vi har på grunden. De kraftige regnperioder, har ikke givet problemer på grunden. Selv vores adgangsvej, hvor der har kørt gummigeder og store tunge lastbiler, har ikke haft behov for køreplader. Adgangsvejen var superfin.

Da vi kommer ind på grunden, observerer vi at det der er gravet ud er meget veldrænet. Den medarbejder der kører gummiged, fortæller at vores jord er meget fin og tør. Det er vi rigtig glade for at høre. Netop fordi at de senere år, har vi haft så massivt regnvejr ind imellem. Så er det rart at jorden også kan tage imod alt regnvandet.

I dag har det gravet det sidste ud, og lagt sandpude, der hvor husket skal ligge. Der sker ikke så meget mere i dag på selve grunden.

Valdemar og John inspicerer byggeriet
Valdemar og John inspicerer byggeriet
Det var resterne fra det lille kælderrum der var på grunden.
Det var resterne fra det lille kælderrum der var på grunden.
Sandpuden er ved at blive udlagt
Sandpuden er ved at blive udlagt

7. januar 2015

Vi startede med et byggemøde, hvor alle entrepriser deltog. Håndværkerne havde i forvejen sat hinanden i stævne på byggepladsen, for at de sammen planlagde det der skulle ske. Derefter blev byggemødet afholdt hos os. Der var Dennis (kloakmester), Martin (VVS), Elektrikere Peter Møller-Bertram og Jens Riis. Vi fik alle hilst på hinanden, og fik talt om de punkter der skulle arbejdes med i de kommende 2 uger.

Vi blev lidt overraskede over da elektrikeren spurgte om hvilken fællesantenne vi ønsker at være medlem af. Det havde vi slet ikke tænkt over, da vi aldrig har været tilsluttet det, hvor vi har boet de sidste 14 år. Vi aftalte at jeg ville undersøge det nærmere. Elektrikeren fortalte at det vil være det letteste at vi taler med antenneforeningen om at få lov til at hente/købe noget kabel, som kan blive nedlagt i de opgravede render med det samme. Også uanset at vi måske ikke ønsker at blive tilsluttet med det samme. Hold op, hvor er det dejligt at man får sådanne nogle gode råd. Dem havde vi ikke fundet på selv.

Blandt andet spurgte de, om der kom en geotekniker for at checke jorden på grunden. Det var vi ikke klar over der skulle gøres. Så lige efter mødet, fik vi kontakt med det firma som i forvejen havde undersøgt vores jordforhold. Da de skulle komme samme dag, skulle det være en hasteordre. (De duer jo ikke, hvis han kom dagen efter for at chekce kvaliteten af grunden, og de havde udlagt sandpde). Det kostede ca. 4000 kroner. Men til gengæld, var de hurtige og på den måde ved vi, hvor ansvaret ligger, i forhold til at sikre os bedsts muligt. Vi betalte en ingeniør for at køre fra Vejle og hertil- og retur, samt for at inspicere grunden.

Herunder et par billeder som viser hvor hurtigt det går. På det nederste venstre billede, kan vi se at der lå et temmelig stort fundament. Det er der ingen der kendte til. Vi tænkte, at det nok er en lille kælder der har ligget på grunden, som for mange år siden har været et lille træskoværksted.

DSCN1999  DSCN2003 DSCN2005

6. januar 2015

På en dag, hvor vi har 5 grader og med fugtighed i vejret, er vi her kl. 8 på vej over for at John kan foretage det første spadestik.

DSCN1963

Da vi kommer over på grunden, er der allerede 2 personer på pladsen. Den ene er Hans Pedersen. Det er dét firma, som skal grave de øverste 70 cm. af. Den anden er Dennis, vores kloakmester. De venter på Gravemaskinen, og i ventetiden, får vi talt om, hvor de skal lægge det affald som de finder, under jorden. Det skyldes at hvis man afleverer jord til jordflytning, må der ikke være affald i. Resultatet er at det er mange gange dyrere at komme af med et tons jord, hvis der f.eks. ligger murbrokker eller fundamentsrester i.

DSCN1959
Da vi kom på pladsen da klokken var var der allerede folk på pladsen 🙂

 

Det er stadig mørkt på grunden. Men ved hjælp af kunstigt lys, kan de begynde at måle op. Da klokken er 8:20, er det rimeligt lyst. De får målt og trukket snore mellem pælene.

DSCN1989
Al tegningsmaterialet ligger godt beskyttet.

 

Vi får talt med medarbejderen fra Hans Pedersen og fortæller, at vi har lagt det komplette tegningsmateriale på et bestemt sted i en stor klar affaldspose. Så kan alle de de medarbejdere kigge på materialet, såfremt der er noget de bliver i tvivl om. Da de er i gang med opmålingen, går vi hjemad.

 

 

 

 

Omkring middagstid, går vi igen over på grunden og kigger og fotograferer. Hold op, hvor er det bare gået stærkt. Allerede nu er der gravet en del ud. Vi kan se, at der bliver lagt lidt murbrokker og gl. byggeaffald på den angivne plads. Det ligger og venter på, at John skal i gang med at flytte det. John vil gerne hele tiden sørge for, at pladsen er så ryddelig som muligt. Men det bliver lidt besværliggjort af, at vi ikke synes det er en god ide at arbejde på grunden samtidig med at entreprenørerne arbejder med deres store gummigeder.

DSCN1972

Når de tager hjem, er det ved at være mørkt. Men supergodt at vi har et par sønner som er søde til at hjælpe til. Vores yngste søn Valdemar har været med ovre på grunden og hjælpe til flere gange allerede med at rydde grunden. Han kommer i sving igen i eftermiddag.

5. januar 2015

Så kom dagen, hvor vi ville tale med Kommunen vedr. sammenlægning af prøvefelter. Vi fik kontakt med en medarbejder. Vi fortalte at vi var lidt pressede, og var meget afhængig af at hun havde mulighed for at hjælpe os.

Hun var rigtig sød. Hun henviste os til et kontor og vi sad sammen og kiggede på prøveresultaterne. Hun kunne godt se, at det kunne lade sig gøre at lægge flere prøvefelter sammen, så gennemsnittet ville ligge under grænseværdierne. Vi bad hende om, at skrive det i “jordweb” som er platformen for kontakt med miljømyndighederne.

Vi skyndte os at ringe til Runøe og Teil, vedr. resultaterne. Runøe og Teils kloakmester, skulle dog indskrive anmodningen om sammenlægning af prøvefelterne i jordweb. Så skulle den søde medarbejder fra Kommunen nok underskrive aftalen inden hun gik hjem den dag, så kloakmesteren kunne begynde at få gravet af næste morgen.

Vi var om aftenen trætte, men meget lettede.

2. januar 2015

Besøg på Odense Miljøstation Nord

Vi tog ud til Miljøstation Nord, for at tale med en medarbejder vedr. resultatet af vores miljøundersøgelse og om, hvordan det hele hænger sammen.

Det var en utrolig behagelig medarbejder vi talte med. Han virkede som om at han havde en rigtig god faglig baggrund, og var supergod til at svare på alle vores spørgsmål.

Vi spurgte ham om der ikke er mulighed for, at der var nogle tolerancer vedr. vores prøveresultater, da der var mange af vores resultater der lå så tæt ved klassificeringen “ren jord”.

Han fortalte at han godt kunne se, at vores værdier lå meget tæt ved ren jord. Men han fortalte at han ikke selv måtte give os lov til at lægge prøvefelter sammen. Han anbefalede os at tale med Kommunen vedr. en mulig sammenlægning af prøvefelterne.

Vi skyndte os at tage til kommunen med det samme. Der var lukket. Så vi måtte tage hjem med uforrettet sag. Vi kontaktede Runøe og Teil, og de fik med deres samarbejdspartnere, aftalt at de giver os mandag d. 5. januar til at få talt med kommunen og at de derfor udsætter første spadestik til 6. januar.