Så går vi i højden! I denne uge gik tømrerne i gang med at sætte bundremmen og efterfølgende vægstolperne i ydervæggene. Så nu er det nu vi kan begynde, at fornemme størrelsen af huset, og det bliver stort.
Da jeg var i gang med at undervise på skolen, ringede min telefon. I pausen fik jeg en snak med tømmeren, som opdagede en fejl i min tegning. Alle dobbeltdørene har samme hulmål undtaget et, hvilket han undrede sig over. I hast fandt jeg tegningen frem og fandt fejlen. Hulmålet til døren var målsat til 1479 bred, men skulle være 1510, og vi blev enige om blot at fjerne 33 mm af øverste pudslag på soklen på den ene side, så hullet kommer til at passe. En stor ros til tømmeren, så vi undgik et stort problem senere, når dørene skal monteres!
Topremmen blev idag monteret og midlertidige tværafstivere blev påsat, da vejrudsigten for weekenden lyder på ret blæsende vind. Lørdag udgravede jeg plads til stillads langs med øst gavlen. Selvom jorden var frostfri, var det rimeligt hårdt, da jorden er fyldt med rødder, men så behøver jeg da ikke, at gå til fittness 🙂