Besøg af elektrikeren
Uh, hvor har vi glædet os til i dag. Jens Riis fra act@innovation.dk var på besøg for at vise os, hvordan vi kan få optimal udnyttelse af IHC systemet som de skal komme og installere.
Han fortalte at med en sådan anlæg, kan man hurtigt omprogrammere hvilke lysafbrydere, der skal tænde/slukke hvilke lampesteder. Korrespondanceafbrydere bliver derved overflødige. Vi vælger at tage skridtet videre og vil også gerne kunne styre lyset (tænd/sluk og lysdæmpning) i huset med vores tablet og smartphones. Det er rart at man ved lysdæmpning kan dæmpe lyset trinvist fra 0-100%.
Vi var MEGET positivt overrasket over besøget. Han viste os på bedste vis, hvordan sådan noget fungerer i praksis. Han havde taget sin egen tablet med, hvor han viste hvordan han bruger sit system. Hold op, hvor var det smart 🙂
Det viste sig, at den måde som vi havde planlagt strømmen på, slet ikke brugte IHC funktionerne godt nok. Det fik vi ved hans besøg rettet til. Jeg sad lidt uroligt, for det måtte da komme til at koste en hel “verdenskrig” ekstra. Men det gjorde det faktisk ikke! For ved gennemgangen, kunne Jens se, at der var mange af vores afbrydere i form af korrespondancekontakter som vi ikke skulle bruge, da vi i stedet for kunne få programmeret vores system ude i en boks i teknikrummet. På den måde hjalp han os til at få mest muligt for pengene.
Han fortalte også at vi kan få overvågningskamera som en integreret del af IHC.
Det var et besøg som ved hjælp af elektrikerens indsats, betød det hele til forskel. Det er sådan nogle tiltag der for os betyder at det er meget tydeligt, at det er en håndværker der virkelig brænder for sit arbejde 🙂
Når vores ventilation bliver tegnet, beregnet og beskrevet, er det også meningen at vi vil købe en motor til ventilatoren som kan styres vha. IHC. Vi har også planer om at købe et aggregat til ventilationen som både kan fungere som ventilation, men også kan anvendes til luft til varmepumpe. Den kan således også styres via vores smartphone og tablets.
Man er vel en teknik nørd 😉