16+17. juni 2015

I disse dage, er vores murere ved at opmure vores sokkel til huset. Vores golden retriever Fifi, synes det er vildt skønt, at håndværkerne er nede i hendes højde. Det benytter hun sig af.

DSCN3634 DSCN3632

 

 

 

 

 

 

 

 

I mens, er John og jeg i fulde gang med at få pakket ting i kasser fra Rømersvej.

Onsdag, fik vi den glædelige oplysning, at alle papirer vedr. salg af vores gamle skole på Rømersvej er gået helt i orden. Det var en dejlig oplysning. De nye ejere er nogle helt unge mennekser, som virker utrolig søde. Vi håber at de bliver ligeså glade for huset som vi har været.

Det er egentlig lidt skægt at tænke på, at vi lige nu, ejer både Bolbros ældste bygning (fre 1885) og Bolbros nyeste hus. Derudover har vi købt Danmarks mindste hus som ligger i Assens. Det “hus” har vi lavet til fritidshus. Det er kun 12 m2 og ligger på en grund på omkring 40 m2. Det har været et gammelt pumpehus, som John selv har renoveret. Der er i det ene lokale, både en ende til køkken, med køkkenelementer, induktionskogeplade, køleskab og ovn. I den anden ende, står der en sovesofa som kan trækkes ud. I midten står et lille spisebord med plads til 2 personer. Der har også været mange nede og kigge i tidens løb.

Vi fik også at vide, at vores inverter til solcellerne først kan leveres d. 2. juli tidligst. Det er vi så ikke helt tilfredse med. Vi har meldt tilbage, at de har vidst det så længe, at det ikke er noget som må ske. Der var også noget roderi, om hvem der havde bestilt inverteren og hvornår. Det satte vi os for at opklare.

Inverteren er nødvendig at have, før vi kan få glæde af vores solceller, da det er det apparat som kommunikerer med Energi Fyn.

Overmontøren fortalte at han havde ligget vandret i 2 dage for at fremskynde leveringen af inverteren. Men vi Googlede modellen, og fik i løbet af 15 minutter, lovning på, at elektrikeren måtte ringe til dem, så ville de have den i løbet af en dags tid.