19. juni 2015

I dag er dagen, hvor Runøe og Teil, kommer for at lave afleveringsforretning på vores hus. Nu er alle håndværkerne efterhånden færdige. Martin Teil kom allerede kl. 6:45. (Det var godt nok tidligt). Men det er altid hyggeligt at se nogle dygtige håndværkere. Han havde inden han kom ned til os, sørget for at komme græsfrø på de områder oppe ved den gamle renserigrund, hvor deres containere havde stået og ødelagt græsset. Ligeledes har Runøe og Teil fået fjernet det gamle hegn rundt om renserigrunden, og lavet et helt nyt hegn 🙂

Afleveringsforretningen gik rigtig fint. Vi kunne jo kun rose dem for det de have arbejdet med. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med dem og deres underleverandører. Det har stor betydning, at vi har følelsen af at vi ikke skal kæmpe for vores ønsker til byggeriet, men at håndværkerne (både kloak, murer, vvs og tømrerne), har været så gode til at bidrage med deres erfaaringer, hvis der er nogle ting som de mente der kunne gøres anderledes. Det er bare guld værd. Vi kan kun anbefale dem på det varmeste 🙂

I dag var dagen hvor vi fik den glædelige nyhed, at vores overmontør accepterede at købe vores inverter fra det sted som der har dem på lager. De vil give besked i næste uge (mandag) når de har dem, med henblik på at aftale en dag hvor de kommer og opsætter den.

John og jeg er i fulde gang med at installere vores tøj i vores walkin closet.