Her i weekenden har vi været ude hos www.flisekompagniet.dk. Det ligger på Rødegårdsvej i Odense. Vi har handlet der en hel del før. Vi har ikke set et flisefirma, hvor vi har fået en flottere service end hos dem. Dem anbefaler vi varmt. Det er lang tid siden at vi fandt de fliser vi ville købe. De skulle hentes i Spanien, så der var lidt leveringstid på. Men vi bad om en prøveflise, som de fik hjem dernede fra. Det skulle vi ikke betale noget for. Da vi så opdagede at den ville være fin til badeværelset, fik vi bestilt alle badeværelsesfliserne dér. De har ligget på deres lager i et stykke tid. De har ikke på nogen måde skubbet på at vi skulle komme og hente dem. Dét selvom fliserne først er blevet betalt i denne weekend, da vi ikke har været der i et stykke tid. Så glade var vi for, at få vores fliser hjem.
Der skulle også slæbes gipsplader ind i huset. Der var blevet leveret 165 styk som var blevet leveret et stykke fra huset. Dem bar John og vores yngste søn Valdemar ind i huset. Heldigvis var Runøe og Teil så søde, at de tilbød at vi måtte låne den lille vogn de kører byggematerialer på. Det var vi rigtig glade for. Der skulle transporteres ikke mindre end 3300 kg. fra fortovet og ind i huset. Derudover skulle fliserne også transporteres ind. De vejer ialt 850 kg. Så mon ikke der er et par stykker som sover godt i nat? 😉
Ellers står arbejdet her i weekenden på, at opsætte skillerum i badeværelse, opsætte gipsplader samt færdiggøre de skabe som John har været i gang med i værkstedet.
Det var en stor hjælp fra John, at han må få lov til at låne en gipsskruemaskine af vores tømrere. Det var dog med tungen lige i munden, da det også kræver et håndelag at bruge den. Men efterhånden kom træningen alligevel. 🙂