Mandag d. 16. marts 2015

Pyha, i dag har jeg godt nok “sommerfugle i maven”. Det er i dag, energinet.dk, åbner for ansøgning om den forhøjede PSO-støtte. Kort fortalt, kan man i dag opnå 60 øre pr. ubrugt kW. Men i går blev der åbnet for en pulje, hvor der er en mulighed for at opnå en såkaldt PSO-støtte. Det betyder at hvis vi er heldige, kan vi i stedet for 60 øre, opnå 102 ører pr. ubrugt kW, som solcellerne producerer.

Vi havde i aftes, undersøgt, hvilke oplysninger som energinet skulle have, for at vi lever op til kriterierne for ansøgning af det forhøjede tilskud. Vi skulle oplyse om navn, adresse, cpr nr, leveringsadresse, hvilken pulje vi ansøger om (i vores tilfælde underpulje 2 som dækker private husstande), om vi vil ønske at lægge ansøgning ind på en mulig pulje til efteråret hvis vi ikke er heldige denne gang, en oplysning om at vi ikke allerede har købt og tilmeldt, mm.

Da klokken var 10, sad vi ved computeren. Det var lidt svært at finde den korrekte formular, men det lykkedes. Da vi endelig fandt den rigtige, var det ingen problem at udfylde formularen. Det blev hurtigt gjort.

Nu må vi bare væbne os med tålmodighed. Der står i vores kvittering, at vi skal regne med ca. 14 dages ventetid. Så vi må bare være tålmodige 🙁