Hmmm. Allerede nu, må jeg lufte mine røde ører. Årsagen til at vores tømrere igår ikke kom, var at jeg havde angivet et mødetidspunkt, hvor ugedag og dato ikke passede sammen 😉
Vi holdt derfor byggemøde med vores tømrere her i dag.
Som sædvanligt gennemgik vi punkterne på dagsordenen. Vi fik aftalt nogle afklarende løsninger vedr. vægkonstruktion, skotrende og fik kombineret vores tidsplan med deres tidsplan, således processerne kommer til at hænge sammen.
Vi fik også aftalt med dem, at det er dem som tager kontakten til Svendborg Vinduesfirma, når de kender den præcise dato for, hvornår de kan tænke sig, at få leveret døre og vinduer. Vi vil alle gerne have lukket af i huset, så hurtigt som muligt.
Ellers kører tingene jo (som sædvanligt) som de skal.
I øjeblikket, er der 3 svende og en lærling på byggepladsen. De har også bestilt ekstra køreplader, så det bliver så let fremkommeligt som muligt. Der er jo ingen tvivl om udfordringerne ved vinterbyggeri 😉
Banken har lige i dag bedt om at få kopier af vores entrepriseforsikringer med tilhørende storm og brand samt All Risk. De ønsker også en kopi af afsætningsplanen for huset.