I dag skulle vi afholde byggemøde. VVS havde ikke mulighed for at deltage. Da klokken var 14, sad vi klar sammen med de 2 elektrikere. Men der manglede noget . . .
Vi kunne simpelthen ikke se Runøe og Teil – Hmmm?
Vi ringede til dem, og fandt ud af, at de troede det først var i morgen. Vi plejer at afholde byggemøde om fredagen, så de blev med det samme undskyldt. Så vi snupper lige et byggemøde til i morgen 😉
Sammen med elektrikerne fik vi aftalt, at gennembrydningerne til de udendørs lampesteder, får tømrerne lov til at udføre. For så bliver det udført efter forskrifterne mht. produkterne.
Vi fik talt med med dem om, forskellige andre småting som lå os på sinde.
I dag fik vi sammen med elektrikerne underskrevet blanketten til at ansøge om den nye pulje på solceller. Lur mig – d. 16. marts, kl. 00,01 ligger vi nok og krydser fingre for, at vores ansøgning om den forhøjede sats for ikke-brugte kWh. Men nu må vi se 🙂
Efter byggemødet, gik vi en tur over på byggepladsen. De er godt nok nået langt. Der er blevet lagt undertag på det meste af taget. De er også startet med at lægge isolering, hvor der er loft til kip.
I aften tager vi en friaften. Vi skal hen og spise i Bolbrohallen. Det er et lokalt initiativ som betyder at man kan komme og spise med sammen med mange andre Bolbroborgere. Det lyder rigtig hyggeligt, og så får vi lige en aften uden arbejde 😉 At vi så heller ikke skal vaske op efter aftensmaden, er jo også et stort plus 😉