D. 20. juni, startede John med at lægge gulve. Status er her d. 23. juni, at han i går fik lagt gulve i vores walkin closet og soveværelse. I går begyndte han at lægge gulv i storrummet. Han håber at blive færdig i dag. Det er et stort gulv at lægge, og derfor har han afsat 2 dage til det.
Vi lægger et helt billigt laminatgulv. Det skyldes, at vi ikke helt ved, hvordan vi vil bruge huset. Vi havde talt om at lægge linolium, men det er forholdsvist dyrt. Vi vil derfor bruge et par år på at vi ser, hvordan indretningen bliver optimal. Når vi så har fundet ud af, hvordan møblerne skal stå, kan vi derfor bedre finde ud af, hvordan et evt. mønster kan se ud i forhold til møblerne.
Jeg er i fulde gang med at tømme vores gamle hus, og sætte på plads i det nye.
I dag d. 23. juni, har elektrikeren været her. Han har opsat vores inverter, og den virker fint. Det eneste at elektrikeren nu mangler, er at opsætte lys ved vores indkørsel og tilslutte emhætte.