8. maj 2015

Vi fik færdiggjort tegningerne af skabene til vores værksted, af de skabe der mangler. Vi ønsker at der i vores værksted, bliver fremstillet et par “ekstra rum”. Det ene rum, skal indeholde alt det vi skal bruge af papir og redskaber dertil. Det andet rum, skal indeholde alt det værktøj som vi hyppigt bruger. Der er plads til en borestander og andet værktøj som kan stå fremme hele tiden. Det er der fint plads til, i “ekstra rummet”.

Der kom en vurderingsmand fra Realkredit Danmark for at besigtige byggeriet. Han var tilsyneladende tilfreds med det. Det virkede som om, at han var enige med os i, hvor langt byggeriet var nået.

Der er godt gang i taglægningen. De er startet på østsiden. Vi har valgt eternit tagsten. Det er B7. Grunden til at vi netop har valgt den slags er, at de ikke er helt symmetriske. Det betyder at toppen og bunden er forskellige. Toppen er lidt mere spids end bunden er. Pladerne er heller ikke så lange, så de minder mere om “rigtige” tagsten.

Her er tømrerne begyndt at lægge taget
Her er tømrerne begyndt at lægge taget

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi har valgt at alt udvendigt metal til huset, skal være galvaniseret. Det gælder både skotrende, tagrender og nedløbsrør.

Jeg skulle på arbejde om eftermiddagen og aftenen. Jeg ryddede lidt væk. Jeg blev ringet op af Nem forsikring, vedr. entrepriseforsikringen. Hun ville bare lige høre, hvordan det gik. Vi havde en fin og god snak.

Jeg blev så overrasket, da medarbejderen der har med vores entrepriseforsikring at gøre, spurgte mig om vi har venner eller familie til at hjælpe med at arbejde i huset. Jeg spurgte hende, hvorfor hun stillede spørgsmålet. Hun fortalte at det var fordi at jeg skulle være opmærksom på, at hvis vi har venner som hjælper til, og de kommer til skade, er det automatisk dækket af vores entrepriseforsikring. Det blev jeg meget overrasket men også glad for. Dog er der noget med, at for at forsikringen dækker, må der ikke udføres privat arbejde for mere end 400 timer. Hvis en af vores venner hjælper med et eller andet, og vennen kommer til skade, er det dejligt at man er bekendt med den.

Hun fortalte at forsikringen ikke dækker håndværkere, da de skal have deres egne forsikringer.

Hun henviste mig til at jeg kunne finde ordningen på webstedet:

http://www.naersikring.dk/Arbejdsskadeforsikring/400-timers-reglen.aspx

Det er sådanne informationer, som vi i hver fald ikke var klar over. Derfor er det så dejligt, at forsikringsselskabet selv er opsøgende i forhold til at give informationen videre til os som bygherrer.

Jeg blev så glad for opringningen. Jeg har i de mange år hvor vi har haft Nem-forsikring, ALDRIG følt mig dårlig behandlet. Derfor var det også Nem Forsikring som var vores 1. prioritering at spørge vedr. entrepriseforsikring.

Alle de medarbejdere vi har talt med i de mange år hvor vi har været kunder, har været meget søde og kompetente at tale med. De har givet en god faglig rådgivning. Jeg har dog også mulighed for, lige at snige en lille reklame ind på sitet. Nem forsikring, finder I på https://nemforsikring.dk

Valdemar fik malet biografen, gæsteværelset og bryggerset 2 gange. Så det var en træt ung mand, der lagde sig til at sove om aftenen 😉

John fik opsat gipsvægge over øjenhøjde, samt fik spartlet det sidste over biografen, gæsteværelset og badeværelset, samt ind mod soveværelset.

Alt i mens fik jeg tapetseret i bryggerset

Vi fik kontaktet den sidste forsyning som mangler. Nemlig fjernvarmen. Men de kommer og graver op i slutningen af maj. Det passer os fint. For der har elektrikerne fået transporteret solceller til huset, og R&T har fået leveret den beklædning der skal uden på huset.

John skal også i gang med at samle al den dokumentation der skal bruges til at dokumentere byggeriet. De skal nemlig indsendes og godkendes, inden huset kan blive færdigmeldt, og dermed indflytningsklart.