Torsdag d. 9. april 2015

Ja, der har været noget stille på dagbogsfronten den seneste tid. Men det betyder ikke, at arbejdet på byggepladsen har stået stille.

Tømrerne er i fulde gang med at opsætte osb plader, så John efterfølgende kan opsætte gipsplader. Men der har også været en påske imellem, og vi har derfor brugt noget af påsken til at få planlagt i tiden der kommer.

Vi har siden sidste indlæg, fået indkøbt materialer til nogle af de arbejdsopgaver vi har i huset. Men også undersøgt priser forskellige steder. Alene gipspladerne, skal vi bruge 165 stk. af, så stykprisen er også meget afgørende.

Vi har også fået indkøbt en masse osb plader. Det skyldes at John i påsken har været i gang med at fremstille reoler til vores værksted.

Tirsdag d. 7 og i resten af dagene i den uge, har der været tømrere på pladsen. Men også en elektriker kom og startede på at føre elkabler rundt i huset. Der var rigtig mange ting vi skulle tage stilling til. Bl.a. hvor måleskabet skal hænge, og i detaljer, hvor vores afbrydere skal være.

Vi fik dog også nogle smil på læben, da en af de elektrikere som har hovedansvaret for vores opgave fortalte os i telefonen at “han aldrig har været ude for bygherrere som flytter så meget rundt i køkkenet efter at udbudsmaterialet har været tilsendt”. Det grinte vi meget af, for det eneste vi har flyttet rundt med af køkkenskabe er, at vi har byttet om på 2 underskabe 🙂 Og vi taler om at vi alene i køkkenet har 23 køkkenskabe, så den ombytning af de 2 af skabene, burde vist ikke volde de store kvaler 🙂

Ligesom med tømrerne, var det også en sød og rar elektriker som gik og opsatte el-kabler. Vi var på pladsen ind i mellem, for at sikre os, at vi kunne få talt om nogle af de el ting som er svære at tegne ind på en tegning.

Tømrerne tog også godt fat, i de opgaver de kunne. Så det går stille og roligt fremad. Det er lidt svært at forholde sig til, hvad der bliver lavet i huset. For der er så mange ting i gang. Men det er tydeligt, at vores tømrerfirma, har helt styr på processerne. Det er bare SÅ skønt, at vi aldrig skal spekulere på, om vores tømrere nu husker det hele 🙂