Nu har vi begge efterårsferie. Den bruges dels på at sætte vores “gamle” hus i stand, så det bliver klargjort til salg. Men samtidig er vi i en fase, hvor vi også skal skue fremad. Vi kørte derfor en tur til Vejle for at kigge på smarte møbler som kan kombineres. Firmaet smartbed på adressen www.smartbed.dk, importerer møbler som kan kombineres på en masse måder. Det var lækre ting de havde, men også dyre. Men John kunne jo også få nogle ideer. Firmaet har også youtube filer, som præsenterer deres varer på en fin måde.
Da vi er på vej hen til bilen, får vi øje på 2 store køkkenfirmaer. Det er Vordingborgkøkkenet og Svanekøkkenet. Selvom vi ikke forventede at skulle beslutte køkken, kiggede vi alligevel ind. Vi valgte at kigge ind til Vordingborgkøkkenet. Vi blev modtaget af en meget behagelig sælger Brian Damgård, som lyttede til de behov vi havde i forhold til køkken. Vi fortalte at vi i vores gamle hus har et Ikea køkken, som vi er meget tilfredse med, da det er et godt køkken. Han fortalte at deres basic serie svarer overens med Ikeas. Men han rådede os til at kigge på deres luksuskøkkener, da de er bedre end deres basic serie. Og så er de sat ned med 50% hvis vi vil købe inden d. 1. november. Vi kiggede rundt og Brian viste os alt hvad vi havde brug for.
VUPTI – så var vi solgt. Vi blev enige om, at vi hver især ville gå igang med at udarbejde nogle ideer til indretning af køkken, bryggers og bruser. Efter 4-5 timer (heldigvis med tilbud om god drikkelse igennem opgaven), var vi så færdige at vi hver især ville gå tilbage og tegne nye tegninger. Så vi tog glade hjem og var blevet en oplevelse meget rigere. Vi kunne i princippet godt have købt køkken i Odense, men vi synes at vi var blevet så godt modtaget i Vejle, at vi gerne kører turen igen.
Vi fik bestilt alle vores køkkenskabe til køkkenet, bryggerset og vores badeværelse.